33 15 88 55 | Skriv til os

Tandpleje for børn


Palæklinikken tilbyder også tandpleje for til børn og unge 3-18 år.

Tilbuddet har, som tandplejeloven siger, det formål at alle børn og unge har mulighed for god tandsundhed, og målet er at alle kan bevare sunde tænder, mund og kæber gennem hele livet.

Der er gratis tandbehandling og frit tandlægevalg for unge mellem 16-18 år. Det betyder man kan vælge den almindelige skoletandpleje fra og stadig gå gratis til tandlægen. I alderen 16-18 kan det være speciel vigtigt, da det er i denne alder man får visdomstænder og ved hjælp af særlig røntgen scanning og brug af laser, kan tænderne undersøges til bunds for skjulte problemer.

Der er gratis tandbehandling for alle mellem 0-18 år, hvor der ikke er etableret skoletandpleje i kommunen. Oplysning om dette fås ved henvendelse til kommunen.

Som noget relativt nyt kan man vælge det offentlige system fra, og få tilskud til sit barns tandbehandling gennem den såkaldte 65% ordning. Det betyder, man kun selv skal dække 35% af udgiften for at få sit barn behandlet i privat tandlægepraksis. Skulle du være interesseret i at få dit barn behandlet på Palæklinikken, så hjælper vi dig gerne med en uddybning af reglerne og forklaring på herpå. For at få tilskuddet, skal man meddele kommunen, at man søger privat tandlæge, hvorved kommunen fremsender en blanket til Palæklinikken, som sørger for resten.

På Palæklinikken arbejder et team af tandlæger og klinikassistenter, og tandplejetilbuddet er:

  • Nødbehandlinger ved tandskader eller smerter
  • Information og individuel vejledning
  • Instruktion og træning i tandbørstning
  • Undersøgelser og kontroller
  • Nødvendige behandlinger
  • Først og fremmest forebyggende behandlinger for at standse begyndende huller
  • Behandling af huller med brug af nyeste teknologi, som laser og sandblæsning
  • Behandling med hvide “usynlige” fyldninger

Efter undersøgelserne aftales behandlingstilbud med børn og forældre. Palæklinikken hjælper individuelt og følger op på resultaterne. Caries er en sygdom, der kan standses og kontrolleres. Når begyndelsen til huller bliver opdaget tidligt, kan forbedret mundhygiejne og fluor stoppe sygdomsudviklingen.

I 2. og 6. klasse kommer i de fleste kommuner en specialtandlæge i tandregulering til skolerne og undersøger børnene for tandstillingsfejl. Der er her tale om en screening, idet denne bestemmer, hvem der skal tilbydes gratis regulering, hvis det skønnes nødvendigt. Alle børn får på Palætandklinikken kontrolleret, hvordan kæberne vokser, og de blivende tænder kommer frem – ca. 25% af børnene får i dag tilbudt tandreguleringsbehandling i form af bøjle (“togskinner”).

Forældrene til børn der er afvist i det offentlige system er altid velkomne til at kontakte Palæklinikken med spørgsmål om deres børns tænder, om ikke andet for en uvildig vurdering.

Nogle af vores glade kunder

  • "Altid super god service - fantastisk personale, hvor man altid bliver mødt med smil og venlighed og tandlægerne er super dygtige. Alt i alt kan jeg kun varmt anbefale Palæklinikken."
    - Nina L. - 05.03.2014
    "Personlig behandling og enestående kvalitet og service. Føler mig næsten heldig at have fundet dem i tandlæge-junglen."
    - Gisela Ekholm - 16.09.2013
  • "Den bedste tandlæge i København jeg kender til. Han er vanvittig god til at bedøve, så hvis du har lidt fobi på dette område kan jeg varmt anbefale ham. Dygtig, hurtig og meget opmærksom. Personalet er rare at omgås og jeg kan klar anbefale klinikken..."
    - Niels Kampmann - 10.09.2013
    "Medarbejderne er meget professionelle og serviceminded. Klinikken har en venlig atmosfære, jeg føler mig godt tilpas. Tandlægerne er virkelige dygtige og løser selv de næsten umulige opgaver til ug. Jeg anbefaler altid klinikken til andre."
    - Lissi Poulsen - 08.09.2013

Adresse

Palæklinikken
Palægade 2
1261 København K

33 15 88 55
kontakt@nicesmile.dk

Åbningstider

Mandag: 8:30 - 15:30
Tirsdag: 8:00 - 16:00
Onsdag: 8:00 - 18:00
Torsdag: 8:00 - 16:00
Fredag: 8:00 - 14:30
Lørdag: Efter aftale

Find vej