33 15 88 55 | Skriv til os

Implantater


Hvad er et implantat?

Et tandimplantat består af en lille titaniumskrue, som erstatter roden af en manglende naturlig tand, hvorved det er en “kunstig tandrod”. Implantatet anbringes i kæbeknoglen, hvor det skal vokse fast for at tjene som forankring for en senere tanderstatning.

Tanderstatning med implantater er en gennemprøvet behandlingsmetode med en lang klinisk dokumentation.

Fordele

Mistede tænder fører til nedbrydning af knoglen, og derved får man en skrumpning af kæbelinien og et sammenstyrtet udseende. Dette påvirker os I den retning, at man ofte kommer til at se ældre ud end man I virkeligheden er.
Placering af titanium-implantater i kæben som analog til naturlige tænder fører som oftest til, at koglenedbrydningen reduceres.

Tandproteser har ikke den positive fordel, snarere tværtimod, da de ofte fører til yderligere tab af knoglen (gummen), som resulterer i løse og dårligt fungerende proteser med følgende patient ubehag.

Bro-arbejde er en anden mulighed til at erstatte tænder med, men kræver en delvis nedslibning og kan betyde ødelæggelse af raske intakte tænder ved siden af de tænder der skal erstattes. Det er tandlægen, der vurderer om valget er bedst for patienten i form af en bro, men alle tandlæger med respekt for sig selv, vil anbefale et implantat, hvis de tænder der skal “bære” broen er helt intakte og sunde, for ingen kan lide at ødelægge fuldstændige sunde tænder gennem nedslibning.

Kort sagt fungerer implantatbårne tænder som naturlige tænder – De kan bruges til tygning og medvirker til et naturligt udseende og en naturlig funktion.

Løsninger

Der kan fremstilles flere ting ovenpå den “kunstige tandrod” – titaniumimplantatet efter det er vokset fast til knoglen.

Det mest “almindelige” er at sætte en enkelttand ovenpå implantatet, som fremstilles på laboratoriet efter aftryksregistrering og individuel farveprøve.

Siden kan der være behov for flere tænder der skal erstattes og faktisk er det muligt med implantater at erstatte en hel kæbe med egne faste tænder, hvor hele konstruktionen bliver en fuldbåret porcelænsløsning, som ikke kan tages ud og som føles helt naturligt og som egne faste tænder.

Derudover er der mulighed for at lade implantaterne indgå i en tryklås løsning, hvor man sætter en slags små kugler ovenpå implantaterne, som passer til en speciel tryklås ring der isættes patientens protese. Derved åbnes en fasthed og en sikkerhed for at protesen ikke pludselig løsner sig og spisning og tale lettes betydelig med anvendelse af tryklås løsninger til den helt tandløse kæbe.

Hvad betyder API?

API – er en forkortelse for det engelske begreb All Parts Included – og er en simplificering af de mange dele der indgår i implantatløsninger, da man som tandlæge ved bestilling ikke behøver koncentrere sig om de enkelte dele nu alle er der – de følger simpelthen med til alle faser efter den operative fase er overstået.

Takket være det system – Cresco Ti System og API, så kan vi ved vanskelige situationer alligevel opnå succes, da placeringen af vores implantater er lettere med dette system.

Andre implantater forudsætter fuldstændig parallelitet og det kan gå ud over, hvor implantatet indopereres og måske sidder de ikke i den bedste og mest hensigtsmæssige knogle, da man forsøger at sætte implantaterne indbyrdes parallelle.

Det helt specielle ved anvendelse af et CRESCO baseret system – Cresco Ti og/eller API er den særlig patenterede lasersvejsning, som finder sted på laboratoriet og sikrer en fremragende, såkaldt stress fri pasform af den konstruktion, der sættes ovenpå implantaterne.

Operationen

Generelt godt helbred og tilstrækkelig med knogle er en forudsætning for om man er en mulig kandidat til tanderstatning med implantater. Hvis man lider a visse typer kronisk sygdom, så er implantatløsningen ikke den bedste.

En anden uheldig ting er, at folk der ryger meget også er mindre velegnede til implantatbehandling, da rygningen kan forringe prognosen. Igen beror det dog på en enkel vurdering, som foretages af tandlægen.

Før selve operationen foretages gennemgang, hvor man kontrollerer, at det kan lade sig gøre at indsætte et eller flere implantater – det kan være nødvendig med en henvisning til større røntgen undersøgelse, hvis vores røntgen afslører manglende knoglesubstans eller tæt relation til nervesystemet.

Som regel foregår selve implantatindsættelsen i lokalbedøvelse og man foretager et mindre snit i tandkødet for at komme ind til knoglen. Der laves en lille for boring i knoglen før implantatet indsættes og når implantatet er sat på plads lægges et par sting for at sy det sammen igen.

Hvis man erstatter tænder i overkæben, så er man afhængig af en længere helingsperiode, da knoglekvaliteten er lidt dårligere end underkæbens.

Når helingen har fundet sted 3 måneder i underkæben 6-8 måneder i overkæben foretages et mindre kirurgisk indgreb, hvor man skaber adgang til skruen i kæben for at kunne placere en helingsskrue. Helingsskruen går man med i 10-14 dage for at tandkødet skal blive pænt og man tager herefter et aftryk, som sendes til teknikker der fremstiller den løsning vi skal have “ovenpå” implantatskruen.

Igen går der ca. 12-14 dage, hvorefter man kan indsætte tanderstatningen.

Holdbarhed

Lige siden det har været muligt at indsætte tandimplantater har man forsket I holdbarheden af disse. De første implantater har således siddet i over 20 år. Der er flere faktorer der spiller ind på omkring holdbarheden, men hvis der som udgangspunkt er tilstrækkelig med knogle, så er der en tommelfinger-regel der siger, hvis implantatet sidder fast efter de første 12 måneder, så sidder over 95 % af implantaterne fast efter 10 år.

Teknikken er gennem de sidste 20 år tillige blevet markant forbedret og teknikken og erfaringen er tilsvarende blevet bedre, så godt nok er det de basale principper der stadig anvendes, men med moderne teknologi kan holdbarheden kun blive endnu bedre og længere.

Den største fejlkilde efter implantatindsættelse er betændelse omkring implantatet og det er utrolig vigtigt, at patienten overholder de hygiejniske foranstaltninger og passer sine regelmæssige tandrensninger hos tandlæge eller tandplejer.

Vi anvender tillige en hardlaser, hvor man ved lysenergi kan rense en eventuel betændelse ud omkring implantatet, så man undgår at implantatet mistes p.gr.a. betændelse. Tandkødet kan ad åre trække sig lidt tilbage på implantaterne, ligesom på naturlige tænder, men en god mundhygiejne bidrager væsentligt til dette kun sker i små målestok.

Ved anvendelse af API systemet kan der meget let foretages justeringer, hvis en tilbagetrækning af tandkødet kompromitterer det kosmetiske resultat, så det ikke kræver fjernelse af implantatet, men man kan nøjes med en ny krone ovenpå den indopererede skrue. Det sker sjældent, men det er en god sikkerhed at kunne tilbyde denne form for korrektion uden et stort kirurgisk indgreb.

Nogle af vores glade kunder

  • "Altid super god service - fantastisk personale, hvor man altid bliver mødt med smil og venlighed og tandlægerne er super dygtige. Alt i alt kan jeg kun varmt anbefale Palæklinikken."
    - Nina L. - 05.03.2014
    "Personlig behandling og enestående kvalitet og service. Føler mig næsten heldig at have fundet dem i tandlæge-junglen."
    - Gisela Ekholm - 16.09.2013
  • "Den bedste tandlæge i København jeg kender til. Han er vanvittig god til at bedøve, så hvis du har lidt fobi på dette område kan jeg varmt anbefale ham. Dygtig, hurtig og meget opmærksom. Personalet er rare at omgås og jeg kan klar anbefale klinikken..."
    - Niels Kampmann - 10.09.2013
    "Medarbejderne er meget professionelle og serviceminded. Klinikken har en venlig atmosfære, jeg føler mig godt tilpas. Tandlægerne er virkelige dygtige og løser selv de næsten umulige opgaver til ug. Jeg anbefaler altid klinikken til andre."
    - Lissi Poulsen - 08.09.2013

Adresse

Palæklinikken
Palægade 2
1261 København K,

33 15 88 55
kontakt@nicesmile.dk

Åbningstider

Mandag: 8:30 - 15:30
Tirsdag: 8:00 - 16:00
Onsdag: 8:00 - 18:00
Torsdag: 8:00 - 16:00
Fredag: 8:00 - 14:30
Lørdag: Efter aftale

Find vej

Følg os